Vi var i Odense i et andet ærinde og tænkte, at vi da lige måtte se det ”nye” H. C. Andersens Hus, når nu vi alligevel var i byen.
Faktisk har jeg studeret i Odense for år tilbage, men jeg skal da lige love for, at byens midte er lavet om. Glasfacader er blandet med det smukke gamle idylliske – synes vi i familien at det var køn, næ faktisk ikke, men nogle må have kunnet lide det.
Vi blev altså enige om, at det kunne være interessant at se H. C. Andersens Hus. For år tilbage havde min søn og jeg besøgt et H. C. Andersen museum og derefter gik hen og så hans fødehjem, hvilket vi fandt som en stor oplevelse. Bare det at besøge et hus, hvor gulvet var belagt med sten, og hvor en kustode fortalte os om H. C. Andersens liv tilbage i starten af 1800-tallet var dengang en stor oplevelse.
Men nu valgte vi altså at besøge dette nybyggede H. C. Andersens Hus? Hvad ville vi få at se? Ville vi gå derfra med en oplevelse rigere, en oplevelse som vi vil tale om i årene der kommer? Tja, det vil kun tiden vise.
Vi læste på nettet, at vi skulle købe billetter før besøget, så vi kunne være sikre på, at der var headset til os, så dette blev gjort, og vi ankom til den rette tid.
Jeg ved egentligt ikke, hvad jeg skal mene om det nyopførte hus. Det var bygget sammen med hans barndomshjem – og igen nyt bygget sammen med gammelt, det er jeg ikke specielt fan af, men arkitekten havde gjort noget ud af arkitekturen, så helt skæmmende var bygningen ikke- men fans er hverken jeg eller resten af familien bestemt ikke.
Da vi ankom blev vi modtaget meget positivt, faktisk følte vi os velkomne med det samme. Vi fik en lille demo af hvordan headsettet virkede, hvordan mærkaterne på gulvet så ud, når vi skulle høre diverse historier, og så blev vi ellers sluppet fri.
Vi gik rundt i en snoet gang, og kunne høre diverse små historieklip om digteren. Der var indgangen til forskellige rum, hvor vi fik lidt mere af vide både om historierne og lidt om hans utallige rejser.
Vi gik igennem rum efter rum, og følte os rigtigt godt både underholdt, men også taget med på en lille rejse udi H. C. Andersens liv.
Vi så nogle håndskrevne dokumenter, vi så lidt effekter, og vi fik ganske enkelt en sanselig oplevelse.
Efter turen gik vi ind i H. C. Andersens fødehjem, og så faldt lidt af den opbyggede sanselighed. Huset var helt tomt, der var ”nyt” trægulv – det var bare …. tomme rum.
Her kunne man med fordel have møbleret huset med tidstypiske møbler, og lige lægge et gulv, der ikke så så nyt ud (stengulv er nok ikke så godt for gangbesværede). Museet kunne have gjort lidt ud af at fortælle om tiden fra 1800-tallet og frem, så gæsterne kunne få et indblik i den tid, hvor H. C. Andersen rent faktisk havde boet i huset. Hvordan var Odense dengang? Hvordan var livet som skomagersøn? Huset kunne rumme så mange forskellige informationer, og selvom vi fik hørt lidt i vores tur rundt på museet, så kunne man fortælle så meget mere.
Da jeg havde lavet en quiz til mit arbejde indeholdende et spørgsmål om det første flettede julehjerte, som H. C. Andersen efter sigende skulle have stået for (i farverne gul og grøn og uden hank) – og da vi besøgte museet i juledagene, spurgte jeg direkte ind til dette ret berømte julehjerte. Jeg fik oplyst, at dette fandtes i Møntergaarden, hvor vores billetter også gjaldt til. Men lige inden vi tog afsted til dette museum, så smuttede min søn og jeg lige ned i kælderen til Ville Vau (et ret mærkeligt navn, som jeg er helt sikker på, at H. C. Andersen ikke ville have valgt), der er et børneunivers.
Men et hurtigt kig fortalte os, at dette på ingen måde var noget for os – vi ville nu heller ikke tage skoene af blot for at danne os et indtryk af universet til denne anmeldelse, så vi gik stille og roligt op igen.
På vej til Møntergaarden talte vi om oplevelsen.
Vi blev sanselig imponeret, men vi manglede meget af hans historie, hans privatliv og hvordan han som skomagersøn dog kunne komme ind i og begå sig i det højere kredse. Historier om, at han var uægte kongesøn savnede vi at få belyst, og vi savnede en masse udnyttelse af huset – der var virkelig meget spildplads – og mange hvide vægge. Vi savnede udnyttelse til bl.a. H. C. Andersens bibliografi og mere intenst om hans interesser.
Vi savnede ganske enkelt H. C. Andersen.
På Møntergaarden fik vi ganske rigtigt fri entre på billetten fra H. C. Andersens hus, men de kunne ikke forstå, hvordan vi kunne få den besked, at det berømte julehjerte var hos dem. De havde kun en meget lille udstilling om H. C. Andersen og det helt uden julehjerte.
Vi vil give oplevelsen 4,5/6 stjerner, for som vores søn siger: ”Der var tænkt stemning i stedet for substans”.
Læs evt. mere om museet, billetpriser mv på: https://hcandersenshus.dk/
Tina Magling
Anmelder www.magling.dk
