Vi havde købt billetter til Grease ganske enkelt fordi vi alle elsker filmen, så da One and Only Musical satte denne musical op, blev vi alle nysgerrige efter at se, hvordan filmen kunne blive en musical uden at miste det mest vigtige i handlingen.
Lige før forestillingen havde vi købt billetter til en omvisning ”bag kulissen” hvilket vi faktisk glædede os ekstremt meget til.
Vi har som familie tidligere været på flere forskellige omvisninger, senest 2 gange i Det Ny Teater, hvor vi fik nogle helt utrolige formidlinger. Da vi så, at det var Lars Halby, som vi før har haft som omviser, var vi meget spændte, og lad mig sige det med det samme; Vi blev ikke skuffede.
Udover, at Lars har en formidabel formidlingsevne, så står han som en af de mest empatiske, nærværende og positive personer. Hans historier er uden sidestykke, og de 45 minutter som omvisningen varede gik bare alt for hurtigt.
Vi havde læst, at der max kunne være 80 personer til omvisningen, og vi tænke, at det var da en voldsom stor gruppe – mon alle ville kunne høre og se noget, men det viste sig faktisk, at det var meget passende – om vi var 80 ved jeg ikke (jeg talte ikke efter), men jeg tror, at alle fik en skøn start på Grease musicalen, – nogle havde set forestillingen før omvisningen andre så den som os efter. Endnu engang tak til Lars for den historiske fortælling om bygningen, historien ved plakatgangen og fortællingerne. Vi elskede det hele. Man kan ikke undgå at blive fan af Lars Halby og hans formidlingskunst.
Selve forestillingen
Vi synes selv, at vi havde været ret smarte ved at se filmen Grease dagen før vi skulle se musicalen, for på den måde at være helt opdateret – jeg ved så bare ikke helt bagefter, om det var så god en ide!
Da scenetæppet gik op, så vi først 2 små sneak peek på de kommende to musicals fra One and Only Musicals, nemlig Dirty Dancing og Moulin Rouge – begge med Silas Holst i hovedrollerne. Herefter blev storskærmen hejst op, og så skal jeg lige love for, at forestillingen startede.
Der var ”fart på” lige fra start, og jeg må sige, at starten ikke kunne være bedre. Ikke noget med filmens forsigtige første scene fra stranden med Danny og Sandy, her var der gang i den fra start, hvilket vi faktisk fandt fungerede rigtigt godt.
Musicalen fulgte nogenlunde handlingen fra filmen. Selvfølgelig var der mange scener, der ikke var med, men der var også scener, der var forandret.
Noget, som jeg personligt ikke fandt virkede så godt, var soveværelsesscenen, hvor Rizzo i filmen synger sangen Sandra Dee, denne sang kom meget senere i forestillingen, og jeg synes ikke rigtigt, at den passede ind der, men måske var det fordi vi lige havde set filmen.
Noget jeg virkelig havde glædet mig til at se var, hvordan opgaven med bilen Greased Lightning var løst. Den har jo en ret central rolle i filmen, og her må jeg sige, at det fungerede rigtigt fint. Den var en integreret del af scenografien og det virkede.
Sangene
Noget som Grease virkelig også er kendt for er sangene. Vi var før forestillingen lidt bekymret for, om alle sangene var oversat. Vi har tidligere set en forestilling, hvor samtlige sange var blevet oversat til dansk, hvilket faktisk slog forestillingen ihjel.
I Grease musicalen blev de mest ikoniske sange sunget på engelsk, andre sange var blevet oversat, hvilket jeg faktisk ikke havde et problem med. En enkelt sang kunne jeg dog ikke forstå var blevet oversat, men ok, det var en enkelt sang ud af mange, det er vist accepteret.
Performerne
Vi så i programmet, at det var lidt af et stjernecast i Grease musicalen. Efterhånden bliver Silas Holst jo brugt i rigtigt meget, og vi var før forestillingen ikke i tvivl om, at han ville klare rollen som Danny. Men Neel Rønholt, har vi ikke før oplevet i en musical, hvordan klarede hun det så?
Hun sang helt fanstatisk, ingen tvivl om det, men hendes kemi til Silas Holst/Danny kunne vi ikke få øje på. Vi fandt faktisk at både Silas Holst og Neel Rønholt blev overgået af mange af de andre performere på scenen.
Specielt var vi imponeret af:
Lea Thim Harder som Rizzo, Joakim Lind Graae Tranberg som Kenickie, Lasse Dyg som Roger, Patrick Terndrup som Eugene og Linea Høeg Olsen som Patty Simcox. De spillede igennem på en helt enestående måde. Og så var der Sara Gadborg. Sikke en stemme… wow.
Hvad synes vi?
Forestillingen var god, der var stemning og energi. Dog var der enkelte ting, som jeg ikke var så imponeret af.
Jeg har nævnt Sandra Dee sangen, men dansescenen, hvor Sandy i filmen bliver trukket væk fra Danny for at Cha-Cha kunne danse med ham er væk, så det i forestillingen kun er Cha-Cha, der danser med Danny. Dette fandt jeg en smule forvirrende, og jeg tog mig i at tænke, at det havde givet så meget mere til den scene, hvis Sandy havde deltaget som i filmen.
Noget andet var Silas Holsts tatoveringer af sine børn på benene. Det var forstyrrende i hans rolle, synes jeg. Det ser man jo ikke længere nede i salen, men vi sad på 2. række, og der var de meget tydelige. Rollen Danny har jo ingen børn.
Jeg vil give forestillingen 4/6 stjerner. Jeg var underholdt, men jeg manglede også noget i totaloplevelsen.
Min datter Diana er dog helt oppe på 6/6 stjerner, hun elskede musicalen.
Min datter havde meget lyst til at købe en Pink Lady jakke samt andet merchandise, men vi kunne ikke finde nogen bod – måske kunne det være en idé med en sådan, hvis ellers det er muligt for copyright mv.
Grease musicalen spiller i Falkoner Salen frem til d. 2. april, hvorefter den drager på tour til både Vejle og Holstebro. Se og læs mere om musical, billetter mv. på www.greasemusical.dk
Tina Magling
Anmelder
