Las os sige det som det er. Vi tager gerne 1 ½ års total nedlukning af samfundet igen, hvis vi kan åbne op med sådan et brag af en musical.
Ok, lad os starte med starten
Min mand og jeg så musicalen Atlantis på Østre Gasværk tilbage i 1994/1995, og blev dengang vildt begejstret for denne danskproducerede musical, der bare rummede alt- spænding, drama, kærlighed og hævngerrighed og med sange, der ikke kun understøttede handlingen på bedste måde, men som kunne høres år efter år, aldrig mistede deres aktualitet og måske mere vigtigt, man blev aldrig træt af dem – noget som meget få sange kan.
Vi drog altså til Tivoli denne september måned, for at præsentere vores datter og søn for en musical, som gennem årene jo er blevet sat op utallige gange med mere eller mindre held. Derfor var det faktisk også med en smule nervøsitet, at vi havde købt billetter til premieren – og endda også tilkøbt billetter til forestillingen i Odense – uden at havde nogen ide om, hvad vi ville synes. Ville vi overhovedet kunne lide den nye opsætning, eller ville vi gå fra Tivoli med en følelse af, at vi havde spildt penge og ærgre os over, at vi havde billetter til endnu en forestilling i Odense? Kun tiden vil kunne give os svaret.
For dem, der ikke kender Atlantis, så handler det om den unge Silvan, der bor alene med sin mor Salene. Han møder den unge smukke Adalena og bliver straks forelsket. Men i dette ”paradis” findes også en slange ved navn Jabbadoor, der med sin trofaste følgesvend Zan-Zan bestemt ikke hører til de bedste mennesker. Adalena er prinsesse, og kan ikke bare gifte sig med hvem som helst. Hendes far Kong Atlas har nemlig valgt en ægtemand til hende (adelsmanden Sceptor), og nu gennemgår hun og Silvan de værste kvaler. De er heller ikke hjulpet specielt meget af Kong Atlas’ tjenerinde Miranda, der bestemt ikke er så god, som hun er smuk. Vi møder Præsterne og Sirenerne mm. – og hele forestillingen er krydret af med mest iørefaldende sange. Men ender det hele godt – tja…. både ja og nej, men mere vil jeg faktisk ikke fortælle, for ikke at røbe for meget.
Hvad synes vi så
Vi var alle begejstrede, bedre kan det vist ikke formuleres. Vi burde jo slet ikke have haft denne nervøsitet om Atlantis musicalen, når nu vi vidste, at folkene bag musicalen nemlig Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier, havde været med i skabelsen af denne ny opsætning. Der var endda tilføjet endnu en sang til musicalen, som bare faldt så naturligt ind i handlingen, at min datter i pausen sagde ”Jeg glæder mig til at høre den nye sang”, hvorefter jeg svarede, at den da havde været der.
Vi klappede, vi hujede og vi stampede i gulvet. Vi hengav os totalt til denne forestilling, som vi ikke før troede kunne være muligt.
Jeg var dengang i 90erne begejstret for Launbjerg brødrene i deres fortolkning af Silvan, men jeg må ærligt indrømme, at de har fået en værdig aftager. Hold da helt op, hvor var rollen mesterligt spillet og sunget af Thomas Høj Falkenberg.
Lidt sjovt var det at Pernille Petersson, der i 90erne spillede Adalena i denne opsætning spillede rollen som Silvans mor Salene. Jeg husker ikke hvem, der havde rollen dengang, men jeg vil for altid huske Pernille Peterssons fortolkning som Salene. Wow, hun bliver da også bare bedre og bedre, og hendes samspil med Stig Rossen som Jabbadoor er uden tvivl det bedste, jeg har set.
Stig Rossen er jo professionel til fingerspidserne, og kan synge og agere som kun få.
Jeg havde lidt mine tvivl om, hvordan Jakob Zethner ville klare rollen som Kong Atlas. Jeg husker stadig Ulrik Cold dengang i 90erne med hans fantastiske dybe stemme… nej, jeg må altså lade være med at sammenligne, for også her var det bedre end dengang. Hold da fast, hvor kan kunne Jakob Zethner udnytte sin stemme til det helt utrolige.
Jeg mener, at have læst/hørt et sted, at rollen som Adalena er Johanne Millands første store rolle. Det er muligt, at det er den første, men det bliver bestemt ikke den sidste, for hvor er hun talentfuld og en bragende dygtig formidler.
Jeg ville så gerne nævne alle på scenen personligt, men så ville denne anmeldelse blive på 1000 sider. Alle gjorde det bare helt fantastisk, og hvad mere vigtigt er. Ingen overskyggede de andre. Vi har før set musicals og teaterforestillinger, hvor en skuespiller ganske enkelt overstrålede de andre på scenen, dette var ikke tilfældet her. Alle var en lige del af opsætningen, hvilket nok siger mere om talentet hos skuespillerne og sangerne.
Jeg lover, at jeg aldrig mere vil være skeptisk – for dette cast har lært mig en lektie. 90erne havde deres opsætning og 2021 har deres – og lige nu vinder dette års cast.
Når man nu som os også er Eurovision fans, må vi bare nævne (Jonas) Rasmussen i rollen som Koptos. Jeg havde glædet mig til at se og høre ham i rollen, for ærligt talt, så havde jeg lidt svært ved at sammenligne hans stemme fra Eurovision med noget, der kunne passe ind i Atlantis – men igen igen fik jeg lige en lærestreg. Han sang med en nuanceret og smuk stemme, der bare passede eminent godt ind. Hans solo sang ”Morgen på Atlantis” fik de små hår på armene til at rejse sig. Igen mesterligt set (og hørt) af casteren.
Vi må også nævne scenen. Der bliver brugt så utroligt godt, som vi sjældent har oplevet. Det giver en helhedsoplevelse udover det sædvanlige, og vi var alle vildt imponeret af hele set-uppet. Der er virkelig nogen, der har tænkt ud af boksen – og det fungerede.
Klap og tårer
Hvad synes vi så om forestillingen? Ja, havde man siddet i nærheden af os på 1. række, så ville man ikke være i tvivl. Vi var mere end begejstrede. Vi hujede, så vi var tørre i halsen, og vi klappede så vores hænder var helt røde og ømme. Selv musikerne i orkestergraven, der for øvrigt spillede helt fænomenalt, kommenterede bagefter, at vi vist var ægte fans.
Vi var begejstret, vi grinte og vi fik en lille tåre i øjenkrogen.
Atlantis musicalen har gjort det igen, og er ganske enkelt noget af det ypperste, der kan præsenteres på en professionel scene.
Og som om at dagen ikke kunne blive bedre, så fik vi oplyst, at musikken til Atlantis bliver udgivet på CD/LP. Det bliver så godt, og vi har skam skrevet os op til 2 eksemplarer. Læs mere om udgivelsen på www.musicals.dk.
Vi kan og vil ikke give mindre end 6 ****** – havde vi flere at give af, så havde vi gjort det.
Min datter Diana bad mig skrive ”I har blæst mig omkuld – alt var fantastisk”.
Vil du vide mere om musicalen, læse om det helt unikke cast, og læse mere om både tilblivelsen, historien bag og høre uddrag af nogle af sangene fra musicalen, så se på Atlantis’ hjemmeside www.atlantis-musical.dk.
Pludselig var vi meget glade for, at vi havde købt billetter til endnu en forestilling – for den musical skal virkelig ses igen…. Nåh ja, da vi kom hjem skyndte jeg mig at købe billetter til endnu en forestilling, nemlig til den sidste forestilling i Tivolis koncertsal.
Vi er med til premieren, ser den i Odense, og slutter af med sidste forestilling i Tivoli. Vi kan ganske enkelt ikke få nok af denne pragt musical. Vi kan og må bare havde flere opsætninger af dette mesterværk. West End, Broadway og hvad de ellers berømte musical steder i verden hedder – I er kommet til kort. Vi i Danmark har noget ingen andre har. Vi har Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier – og vi har Atlantis.
Tina Magling
Anmelder
www.magling.dk
Foto: Søren Malmose.
