Så kom dagen endelig hvor familien tog til København for at se Askepot the Musical. Vi var meget spændte på, hvad vi dog skulle overvære, for musicalen skulle vist ikke være den almindelig kendte fortælling om en pige, der går så grueligt meget igennem, før hun får prinsen og det halve kongerige.
Rasmus Seebach har lavet musik og sangtekster i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer, og allerede dér lægges der op til en noget utraditionel forestilling.
Vi har tidligere oplevet Johanne Milland og Stig Rossen i diverse musicals, og jeg må erkende, at jeg anser Johanne Milland for værende en af Danmarks bedste kvindelige musical-performere. Stig Rossen har jo et bagkatalog som kun de færreste, og er utrolig aktiv i både shows, julekoncerter mv. Han er yderst professionel, og leverer altid det perfekte på scenen.
Som altid har jeg kontaktet produktionen for at høre, om der er skud/konfettikanoner med, da vores datter er angst for disse lyde – men produktionen var ikke specielt hjælpsomme. De skrev tilbage, at ”den endelige produktion ikke var på plads før til oktober” – altså 5 måneder efter musicalen er slut…. den lader vi bare stå lidt.
Da vi ankom til Tivoli, var der allerede en lang kø. Tivolis hovedindgang er under renovering, og derfor skal publikum ind via en nyoprettet indgang ved H. C. Andersens Boulevard. Det gik nu ret let, og var helt uden de problemer, som min mand og søn tidligere har oplevet.
Vi havde købt billetter på 1. række. Min datter Diana elsker at sidde forrest, så synet til scenen ikke bliver generet af høje mennesker, høj hestehale, sløjfer mv. Det skulle dog vise sig, at det var lige tæt nok på. Vi så faktisk ikke alt, hvad der foregik på scenen, men mere om det senere.
Med i denne hundedyre billet (VIP) var der også et VIP-laminat og et program og der stod på ticketmasters side, at man ved køb af VIP-billetter også fik en ”goodibag lavet specielt til pakkekøbere”. Når jeg tænker goodiebag, så tænker jeg på noget merch, der ikke kan købes, men kun er lavet til disse VIP-billetter. I vores goodiebag var der: Et gavebevis på et minicruise for 4 personer i en indvendig kahyt (vil man afsted en weekend, så koster det så bare lige kr. 124,00 i opgradering) – dette er noget som man får gratis, når man deltager på DFDS’ hjemmeside i spil og en voucher på en måned gratis medlemskab hos Mofibo – også noget man fra tid til anden får ved kampagner eller når man er medlem af Mofibo kan give til andre. Det var mildest talt en meget skuffende goodiebag.
Vi fandt vores pladser og så startede den længe ventede forestilling.
Handlingen
Vi oplever en pænt hektisk modeverden, der står forud for en modeopvisning. Ella, der er runner passer på en glassko, der skal stå på et podie, og som er omdrejningspunktet ved opvisningen. Hun bliver på ingen måde pænt behandlet af folkene omkring hende, kun Louis Lenoir, der er designer og som har kendt Ellas mor, behandlede hende rigtigt godt. Ellas mor var en kendt smykkedesigner, men desværre død.
Den utroligt opblæste topmodel Jean Claude Barriere spillet af den meget talentfulde Christopher Rørmose, gør sammen med chefens højre hånd Mrs. Poolstick spillet af Caroline Henderson samt et par pænt arrogante modeller, livet ret surt for Ella.
Pludselig knuses skoen, og så sker der ting og sager. Som et trylleslag føres Ella og hovedpersonerne fra modeshowet til en anden verden, hvor Mrs. Poolstick bliver til den onde stedmoder, de arrogante modeller til de onde stedsøstre osv.
Grundhistorien, som vi kender den, følges, men jeg skal da love for, at den er blevet moderniseret. Den gode fe er i skikkelse af Pelle Emil Hebsgaard er nærmest genial, men hvad der ellers sker, det vil jeg ikke fortælle her. For selvom handlingen i Askepot verdenen kan sidestilles en smule (en meget lille smule) med den historie vi kender, så sker der meget andet og langt langt mere.
Som før nævnt, så var udsynet fra 1. række til tider ikke den bedste. En stor trappe blev flere gange kørt så langt frem på scenen, at vi, der sad midt for, ikke kunne se, hvad der skete øverst på trappen. Trappen kunne med fordel være kørt et par meter tilbage på scenen, så også vi på 1. og måske 2. række kunne får en fornemmelse af, hvad der skete.
Historien er krydret med humor på højt plan, musik der passer perfekt ind i den til tider syrede handling – og så er der slutningen. Får Ella/Askepot prinsen, eller er slutningen også et produkt af manuskriptforfatter Line Knutzons finurlige og geniale opfindsomhed?
Jeg kan kun sige, at slutningen er virkelig godt tænkt.
Hvad synes vi så?
Vi vidste godt, at forestillingen ikke fulgte eventyret om Askepot, som vi kender den, men hvad vi ikke var forberedt på var, at forestillingen i den grad var så velproduceret, velspillet og humoristisk. Vi grinte så tårerne trillede – mange gange i løbet af forestillingen. Vi blev fortryllet af mesterlige skuespilpræstationer – specielt af Johanne Milland, Pelle Emil og Stig Rossen. Og så var der Rasmus Brohave.
At han også kunne synge og spille skuespil, kom virkelig som en positiv overraskelse. Jeg må erkende, at min skepsis om hans kunnen, da jeg læste, at han skulle være med i forestillingen, blev gjort til skamme. Han var god, og passede ind i rollen som Andreas/Prinsens kammertjener perfekt.
Pelle Emil var genial i rollen som feen, hvad den mand ikke kan, er vist ikke værd at vide. Han synger fantastisk, agerer perfekt og hans mimik er fænomenal. Vi har før oplevet ham i en musical, hvor han praktisk talt reddede hele musicalen.
Jeg bliver nok nødt til at korrigere mig selv. Johanne Milland er ikke en af Danmarks bedste musicalperformere, hun er den bedste. Ingen kommer op på hendes niveau.
Men lidt trist er det nu, at Stig Rossen lægger sin musical karriere bag sig efter Askepot, vi har virkelig nydt hans skuespilstalent krydret med hans helt unikke stemme – han vil blive savnet i musicalverdenen. Jeg håber virkelig, at han vil gentænke den beslutning.
Caroline Henderson, som synger fantastisk, viste desværre ikke meget pondus og ondskab i rollen som den onde stedmoder. Hun mangler ganske enkelt fylde i sin ageren som ond. Hende rolle kunne indeholde så meget mere end hun formåede at tilføre den.
Vi elskede de mange små referencer der var i forestillingen til både tidligere udgaver af Askepot men også til det virkelige liv. Fx er Askepot faktisk slet ikke bange for at blive fanget i stedmoderens køkken for hun ved, at der vil komme små mus og fugle med nål og tråd for at sy hende en kjole til ballet. Det er jo ikke mindre end genialt tænkt.
Vores stående ovationer var ikke kun til ære for de talentfulde musicalperformere på scenen men i høj grad også til folkene bag lige fra manuskriptforfatter til scenografien, musikforfattere mv.
Askepots smukke blå kjole er virkelig et kapitel for sig. Soeren Le Schmidt har gjort det igen, den mand er mester i spektakulære kreationer. Min datter har med det samme skrevet denne kjole på sin ønskeseddel til hendes 26. års fødselsdag.
Tak for en uventet, sjov, spændende og meget velspillet musical.
Vi kan kun give 6/6 stjerner for dette pragtstykke – som vi håber kunne indspilles på DVD, så den kan nydes igen og igen. Men indtil da, har vi billetter til endnu en forestilling.
Læs mere om forestillingen og hvordan du køber billetter på https://lionmusicals.dk/askepot/
Tina Magling
Anmelder