Lydbog anmeldelse af Pernille Boelskov ”Granitgraven”

Præsten Agnethe Bohn har fået et vikariat i Rønne på Bornholm. Agnethe kender Bornholm, da hendes far stammer fra Øen, men en familiemæssig krise har gjort, at Agnethe ikke har speciel meget kontakt med sin bornholmske familie, det skal et drab på Øen dog lave om på.

Agnethe får besøg af en ung russer Daniil Khristov, der søger sin bedstefar. Bedstemoren var som ung russer udsendt til Bornholm, hvor hun så bliver gravid, men rejser tilbage til Rusland. Daniel er nu taget til Bornholm, for at lede efter sin bornholmske familie. Pludselig hører Agnethe, at han findes død i et granitbrud, og hun beslutter sig for, at finde ud af, hvem Daniils bornholmske familie er. I den stræben får hun kontakt med sin fætter Lars, der er betjent på Øen.

Sideløbende med sin søgen efter Daniil Khristov familie, kæmper Agnethe sin egen kamp. Hun har store problemer med en af præsterne i kirken. Han er en gammeldags præst, som kun vil have tingene på en måde – nemlig sin egen. Biskoppen er heller ikke videre hjælpsom, men skal det virkelig lykkedes Agnethe, at blive anerkendt? Vil Agnethe kunne hjælpe politiet med at finde Daniil Khristov morder? Og hvad Agnethes bornholmske familie, vil de tage hende til sig efter det der skete dengang?

Jeg er voldsomt imponeret af Pernille Boelskovs evne til at formidle. Hendes ord falder naturligt, og spændingen er intakt hele bogen igennem.

Lydbogen er indlæst at Ghita Lehrmann, som jeg personligt mener er en mester udi sit fag.

Jeg vil anbefale lydbogen til alle, der nyder en god og rigtigt spændende historie.

Tina Magling
Anmelder

Don`t copy text!